Jeg er maratonløber og fik en hælspore for 1 år siden. Jeg har haft pause fra løb i 8 måneder og prøvet forskellige behandlinger uden effekt.

Jeg hørte fra mine venner om Stop Smerten-klinikken. Jeg fik én behandling mod smerten på klinikken. Efter 3 ugers pause fra løb begyndte jeg at træne igen til halv- og helmaraton – uden smerter. Jeg har netop gennemført DM CPH halvmaraton og Berlin maraton uden smerter.

Hej, jeg hedder Inge og er kronisk smertepatient. Jeg blev behandlet i dag på Cryo Center Copenhagen. En virkelig positiv oplevelse og en utrolig sød læge og sygeplejerske. Jeg er på vej hjem til Jylland med en rigtig god fornemmelse af, at behandlingen virker. Jeg mærker allerede en tydelig effekt og er sikker på, at den vil fortsætte. Jeg håber, at mange flere får mulighed for at blive behandlet. Jeg vender tilbage om noget tid for at fortælle, hvordan det går.
Venlig hilsen, Inge

Vi har en dreng på næsten 13 år, som slog sin fod, da han var 5. Han havde derefter store smerter dér, hvor han slog sig. Vi blev henvist til flere forskellige hospitaler, før de fandt ud af på Hvidovre, at han havde et neurom. Det blev opereret, og vi troede, alt var fint – men desværre ikke. Han havde fortsat store smerter og kunne kun gå på hælen af sin højre fod. Til sidst blev vi udskrevet fra Hvidovre og henvist til Herlev, fordi de mente, det var psykisk. Vi kontaktede derefter en anæstesisygeplejerske, vi havde haft kontakt med, og hun anbefalede os at prøve StopSmerten-klinikken.

Vi bookede en konsultation, dog uden de store forventninger, da ingen andre havde kunnet hjælpe. Men allerede ved første besøg sagde de, at de helt sikkert kunne hjælpe vores dreng – måske ikke gøre ham helt smertefri, men i hvert fald lindre smerten.

Der blev fundet to store neuromer i hans fod. Han fik derefter tre behandlinger, hvor han fik lokalbedøvelse i nerven for at sikre, at behandlingen ville hjælpe.

Efter den første behandling, hvor det største neurom – ovenpå foden – blev frosset, oplevede han efter 4 uger markant smertelindring.

Nu skal vi i gang med det andet neurom under foden, men vi er meget optimistiske og håber på samme gode resultat.

Vi kan varmt anbefale klinikken, hvis du har smerter og ønsker at få det bedre – og måske blive smertefri.

Vlado Seric (fortalt af Miladinka)

Jeg begyndte at mærke smerter i ryggen i starten af 2012. Over tid blev smerterne værre og værre, og jeg blev til sidst henvist til MR-scanning i Viborg og senere til undersøgelse på Viborg Hospital.

Lægerne fortalte, at MR-scanningen viste spredte degenerative forandringer med en radial læsion ved L1/L2, men ingen egentlige prolaps eller forsnævring. Operation blev ikke anbefalet.

“En MR-scanning af lænderyggen blev udført den 17.10.12, og denne viser spredte degenerative forandringer som beskrevet, med en radiær riftlæsion på niveau L1/L2, men ingen egentlig prolaps og ingen spinal eller foraminal stenose. Der kan være en vis forsnævring af foramina på niveau 4/5, men meget begrænset.
Der blev foretaget røntgenbilleder i dag, og de viser ingen tegn på segmental instabilitet.”

Jeg blev informeret om, at en operation ikke ville være hjælpsom, da han som speciallæge kan se, at dette IKKE er en tilstand, der skal opereres.

Jeg begyndte at tage smertestillende for at klare hverdagen.

Et par måneder senere, da smerterne blev meget værre, blev jeg igen henvist til en speciallæge på Viborg Hospital. Undersøgelsen endte med samme konklusion som for 3 måneder siden, og jeg fik en blokade (injektion).

Blokaden hjalp lidt (omtrent halvanden måned), hvorefter jeg begyndte at få smerter igen. Og det blev værre. Ikke kun i ryggen, men smerterne begyndte at sprede sig til højre ben (ydersiden, ned mod knæet).

When I felt a little better from receiving a blockade, I asked again for a referral to get an injection.

Denne gang var det på FRI Diagnostisk Center i Give. Da jeg blev undersøgt på klinikken i Give, spurgte jeg selvfølgelig, om der var noget andet, man kunne gøre ved smerterne (en second opinion, naturligvis) udover blokade, da selve blokaden på længere sigt er meget skadelig, hvis man bliver ved med at få den. De kiggede også på billederne fra min MR-scanning og fortalte mig, at der ikke er andet at gøre – blokade samt smertestillende medicin og nogle øvelser for at styrke ryggen.

Og det har jeg selvfølgelig prøvet. Men bortset fra at smerterne blev reduceret en smule (efter halvanden måned med blokade), skete der ikke noget positivt.

Tværtimod. Efter at jeg i alt havde fået 4 eller 5 blokadeinjektioner, begyndte smerterne i hofte og ben i løbet af 2014 at blive så voldsomme, at jeg næsten holdt op med at gå. Mit højre ben kom i en unaturlig position (smerterne trak benet helt indad), og hele min krop fulgte med benet og hoften. Jeg lignede én, der lige havde været i en trafikulykke. Jeg kunne ikke klare en eneste trappeopgang på vej ind i huset uden hjælp eller stor anstrengelse.

Det skal også nævnes her, at en person, der lider af smerter, prøver alt tænkeligt for at slippe af med dem. Man læser på internettet, taler med venner, bekendte og kolleger. På et tidspunkt begyndte jeg at tage Keltican (rygsmerte­medicin fra Tyskland). Ingen hjælp. Jeg har været til akupunktur her i nærheden af Horsens. Intet. Jeg har fulgt en kost sammensat efter særlige opskrifter. Intet. Smerterne fortsatte. Værre og værre. Speciallægerne blev også ved med at sige, at der ikke var noget at gøre.

Endelig, trods stor skepsis, prøvede jeg Stop Smerte-klinikken. Min familie og jeg tænkte: De kan da ikke bare fryse min nerve, vel?! Hvad hvis de rammer det forkerte sted? Kan jeg blive invalid? Hvad hvis jeg mister kontrollen over mine funktioner? Hvad nu hvis…? Tusindvis af spørgsmål.

Jeg ringede til dem og bestilte en tid til en uforpligtende samtale. Min mand og jeg kørte til København, og efter den første samtale med specialisterne René Kestenholz og Igor Filipovski var jeg næsten overbevist om, at jeg ville give det en chance.

Der fulgte yderligere to samtaler, herunder en testinjektion for at vise, om behandlingen ville virke på mig eller ej. Testen gik så godt, at jeg næsten ikke kunne tro mine egne øjne. Endelig kunne jeg gå normalt igen! Og jeg kunne gå op og ned ad trapperne. Jeg kunne bøje mig frem og nå mine tæer. Efter næsten 2,5 år.

Al angst og tvivl forsvandt, og vi bestilte en tid til den endelige behandling.

Det skete i begyndelsen af juni 2015. Under indgrebet kunne vi følge alt, hvad der skete, på systemets skærm. Kort fortalt: lyd-/ultralydsscanning for at finde den rette nerve, en lang nål (som ikke gjorde ondt), der fryser nerven… Det hele tog mindre end en halv time.

Ti minutter efter indgrebet var jeg på benene igen. Og jeg kunne – præcis som efter den første testbehandling – IKKE mærke nogen smerter. Jeg kunne komme op på en 60 cm høj stol. Direkte. Med højre ben først, uden hjælp fra nogen og uden at holde fast i noget. Jeg var smertefri.

I dag er det næsten 4 måneder siden behandlingen. Smerten i mit ben og min hofte, som har været mit største problem, er aldrig kommet tilbage. Jeg går normalt, jeg kan bøje mig og dreje uden større problemer. Jeg er et fuldt funktionsdygtigt menneske. Takket være nervefrysningen.

For at være helt ærlig må jeg også sige, at det, der er tilbage, er sporadiske smerter i selve ryggen. Smerter som det hele startede med for 3–4 år siden. Alle de voldsomme smerter i hoften og højre ben er forsvundet 100%. De smerter, jeg mærker nu, er 10% af de smerter, jeg levede med i flere år.

Jeg forventer også, at behandling nr. 2 vil hjælpe mig med de resterende smerter.

Endnu en gang — selvom jeg har sagt det mange gange — tusind tak for at hjælpe mig tilbage fra helvede.